Sider

Viser opslag med etiketten Legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Legetøj. Vis alle opslag

onsdag den 19. februar 2014

Flere fingerbolde

Sært, at jeg altid får lyst til at lave en milliard af noget, når jeg først har lavet én (!) Præcis sådan har jeg det med disse fingrebolde :-)

Foreløbig er det nu bare blevet til fire, så der er et stykke til milliarden - og jeg stopper også her, for der er så mange andre ting, som roder rundt i hovedet og venter på at blive syet.

En bunke trekanter klar til at blive syet sammen.
 

onsdag den 12. februar 2014

Fingerbold

Mønsteret og stoffet til denne fingerbold har jeg købt hos Speich Design i Lyngby.

Egentlig troede jeg, at det ville være et større arbejde at lave den, end tilfældet var. Den kan nemlig sys på maskine :-)

Jeg har så meget fint patchwork stof liggende, som jeg har købt fordi jeg ikke kunne lade være - det må der kunne blive et par bolde mere ud af.

Bolden kunne f.eks. være en god barselsgave.







fredag den 24. januar 2014

En "ven" mere

Jeps - jeg nåede lige at lave en "ven" mere - sidste frist for indlevering af bamser til Alt om Håndarbejdes project "Giv en ven" er den 28. januar.

Begge er nu på vej til Kolding med posten - håber de gør lykke, der hvor de ender.

Du kan læse mere om projekt "Giv en ven" her.


onsdag den 8. januar 2014

En lille bamse til et godt formål

Alt om Håndarbejde samler sammen med Danmarks Indsamling 2014 ind under temaet "Når mor mangler".

Projektet går ud på, at man strikker, syr eller hækler en bamse til verdens børn. Alt om Håndarbejde betaler kr. 25,- til Danmarks Indsamlingen pr. indleveret bamse.

Du kan læse mere om projektet her.

Jeg har lavet denne lille fyr og håber at kunne nå mindst én mere, inden den 25. januar, hvor det er sidste frist for indlevering af bamser.

Håber der er nogen af jer derude, som også får lyst til at være med!!