Sider

søndag den 30. juni 2013

Pung

Endnu et lynlås projekt. . . . . og jeg skal nok finde noget af bruge den til :-)



fredag den 28. juni 2013

Toiletpung

At sy toiletpunge og penalhuse er en rigtig god øvelse i at sy lynlåse i (!) . . . og nu synes jeg faktisk, at det begynder at gå ganske godt.

DIY'en til denne toiletpung fandt jeg på bloggen Stjernefrø.






onsdag den 26. juni 2013

Sommerkjole til mig selv

Det er ikke meget jeg har syet til mig selv, så nu synes jeg det var på tide med en ny sommerkjole :-) Mønstret er det samme fra Oninon, som jeg har brugt tidligere.
Og ja - den ser måske lidt kedelig ud, som den bare hænger der, men den har indsnit i ryggen, så den er en smule figursyet. Det synes jeg gør, at den falder rigtig pænt.
Jeg beklager den dårlige kvalitet på det sidste billede, men jeg var alene hjemme, da billedet skulle tages :-)





tirsdag den 25. juni 2013

Endnu en make-up pung/penalhus

Dette eksemplar blev brugt som en lille, ekstra værtindegave til en god ven og tidligere kollega, der havde inviteret til en super weekend i Sverige :-)




fredag den 21. juni 2013

Make-up pung

Jeg har lige "opdaget" Stjernefrøs meget inspirerende blog og måtte simpelthen kaste mig ud i forsøget med at lave den fine make-up pung/penalhus ud fra den rigtig gode DIY på bloggen.

Sjovt nok havde jeg så en snas af det samme stof (bare grønne æbler) i overskud fra da jeg syede sengetøj.

Jeg har det ok med resultatet, og glæder mig til at lave flere :-)





Det er lidt svært at se på billedet, men der er grønt foer indvendigt.


mandag den 17. juni 2013

Hvor heldig er jeg lige. . . . . . .

. . . . .   at have en far, der har lavet denne flotte trådholder til mig :-)

100 pinde er der og det har vist været et rigtig stort arbejde, men flot er den blevet synes jeg!!
Nu må jeg hellere ud at supplere med flere trådfarver - festligt ser den da ud :-)





fredag den 14. juni 2013

Stars and stripes

Jeg kunne slet ikke stå for dette fine stjernestof, da jeg så det i Stof 2000.

Fluks blev der syet et par stjernebukser til Mikkel - jeg tænker, at de passer fint til den stribede bluse jeg syede for ikke så længe siden.






tirsdag den 11. juni 2013

Sommershorts

Efter flængen i den sidste t-shirt er det rart med en succesoplevelse, og det synes jeg, at jeg har haft med disse shorts. Mønstret er det jeg har brugt før fra Ottobre.

. . . . . og så passer de lige til t-shirten med hvalerne :-)





Sættet er godkendt af ejermanden





mandag den 10. juni 2013

Shit happens. . . .

. . . . men for pokker hvor er det ærgerligt!

Her havde jeg glædet mig til at lave en t-shirt af den sidste rest af dette søde stof - og så ødelægger jeg det hele :-(
Jeg blev lige lidt for kæk, da jeg sad ved overlockeren og tænkte, at jeg da godt lige kunne sy sådan et par ærmer i uden at sætte nåle i først. Det resulterede i, at jeg/maskinen fik fat i lidt for meget stof og det kom der en flænge ud af - lige på ryggen!

Jeg har prøvet at sy den, men kønt er det jo ikke (det klæder ikke aben med et halvt øre). . . . .  øv!






Og den kunne have været så sød. . . . . .


onsdag den 5. juni 2013

Flere t-shirts

Endnu et par t-shirts er kørt igennem overlockeren. . . . . Så må jeg hellere snart se at få gjort de shorts færdige, som jeg har haft klippet og klar længe - de matcher nemlig til de blå hvaler :-)



Grønt svampestof fra Stof og Stil


Hvaler fra Stof 2000


mandag den 3. juni 2013

Langærmet bluse

Endnu en langærmet bluse i det super lækre interlock fra Skipper Stoffer. Desværre er billedkvaliteten ikke så god (det er lidt svært at se, at den er stribet).

Det er altså bare stof i en lidt bedre kvalitet end det, man får andre steder - og det får jeg ikke penge for at skrive ;-)