Sider

søndag den 29. september 2013

Sofapuder

Louise og Michael har bestil ny sofa til deres nye hus, og nu har jeg syet 4 nye sofapuder til dem. Pipingen skal matche billeder og lamper, så alle farvekombinationer har været vendt og drejet - intet bliver overladt til tilfældighederne ;-)

For første gang har min søn Kasper udtrykt ønske om noget af mit hjemmesyede og det skal han ikke sige to gange, så ham skal jeg have syet to puder med sort mønster til. Endelig var der noget jeg kunne lave til ham!

Kaspers kæreste skal da heller ikke snydes, så hun får også to af slagsen.

KLAR - PARAT - SY!!!!!!!






tirsdag den 24. september 2013

Glade aber

New day - different fabric :-)

Bare én mere af slagsen.




søndag den 22. september 2013

Hvad er det lige, der går galt når jeg skal sætte piping på strækstof???

Øv - jeg ville så gerne have sat piping på denne t-shirt, men da jeg havde kæmpet med den ene side, som rynkede, trak og blev skæv måtte jeg give op :-(

Det vil bare ikke lykkes - heller ikke selvom jeg sætter lynlås trykfoden på og først syr i den syning der er på pipingen, vender og syr i den syning jeg lige har lavet.

GODE RÅD MODTAGES MEGET GERNE!!!

Så derfor blev det en traditionel t-shirt, som set før - og selvfølgelig med matchende savlesmæk, for der er stadig et par kindtænder, som kan få mundvandet til at løbe på en lille fyr jeg kender!




torsdag den 19. september 2013

Godnat-skyer

Mikkel er vokset ud af næsten alt sit nattøj, så jeg har fået en "bestilling" på 3 nye sæt :-)

Sættet med de fine skyer blev det første. Det er egentlig syet af et jogging mønster, men hvad pokker det gør vel ingen forskel.



onsdag den 18. september 2013

Helikopter t-shirt

Endnu en t-shirt efter Minikreas mønster.

Jeg kan godt lide de turkise skuldre - det er jo den mulighed et mønster med raglan ærmer giver :-)

mandag den 16. september 2013

Underbukser

Jeg har længe haft lyst til at sy underbukser til Mikkel af de mange rester jersey, der efterhånden har hobet sig op.

Hos Stof og Stil fandt jeg et rigtig godt mønster, synes jeg. Faktisk er det størrelse 2 år, men når der er en ble i dem bliver de skam fyldt rigeligt ud ;-)

Jeg glæder mig til at sy flere!


Ikke smart med lys baggrund til lyst stof . . . . . beklager kvaliteten


fredag den 13. september 2013

Posebukser med stjerner

Der kunne lige blive et par bukser mere af den sidste snas af cowboystoffet med stjerner, som jeg tidligere har lavet bukser af.

Denne gang har jeg brugt Minikreas mønster og pimpet med et par lommer og lidt piping i neon.







onsdag den 11. september 2013

"Alt-mulig kurv"

Jeg stod og manglede noget opbevaring til min make-up, som bor på et hjørne af mit sybord, og så kom jeg i tanker om et mønster på en brødkurv, som jeg købte hos Stof og Stil sidste vinter, men endnu ikke havde fået afprøvet.

Brødkurven synes jeg var alt for stor, så faktisk endte det med, at jeg lavede mit eget mønster - med stor inspiration fra Stof & Stils mønster forstås ;-)

Posen endte med samme mål som en af vores frokosttallerkener. Faktisk syede jeg to poser - én i yderstof og én i inderstof og så er der strøget volumen-vlies på alle stykker. Til sidst er de to poser syet ind i hinanden.

Sådan nogen kan jeg godt bruge nogen flere af - også i en mindre størrelse.




Jubiiii jeg har vundet

Hvor heldig har man lov at være - jeg har vundet Libbies Give Away som indeholder for kr. 3000,- Nutrilet produkter!!

Så nu er der vist ingen undskylding for ikke at smide nogle kilo. Tak Libbie :-)


Så er der serveret
 

fredag den 6. september 2013

Stjerner til en lille stjerne

Så fik jeg taget hul på de stofbunker, der efterhånden har vokset sig store i min reol. Faktisk  blev det til et helt lille sæt.

Bukserne er af det fine babyfløjl med stjernerne, som jeg købte i forråret.
Mønsteret er den gamle kending fra Ottobre, som jeg har brugt før, men nu i størrelse 98, for Mikkel er godt nok vokset efter at have været "på græs" hele sommeren ;-)

Jeg vil jo nødigt "gå ned på mønstre", så jeg har, ligesom rigtig mange andre, været ude og investere i Minikreas sidste nye mønster på t-shirts med raglanærmer. Et rigtig godt mønster!

For at peppe blusen lidt op, har jeg applikeret stjerner på ærmerne i det samme stof som bukserne.

Lommer og snydegylp

Baglommer - til snegle, regnorme og andet godt ;-)

Applikeret stjerne


Voila!

mandag den 2. september 2013

Katvig pusletaske og toiletpung

Endnu en pusletaske med tilhørende toiletpung har set dagens lys.

Toiletpungen er foret med tekstilvoksdug, så den kan tåle at blive våd. Pusletasken derimod har fået koboltblåt bomuldsfoer.

. . . . . . og så er det vist også ved at være nok med disse pusletasker!